Lejlighed til 16.450 kr.
16.450 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
Kongens Lyngby
96 m²
3 værelser
Jernbanevej, etage: 1. tv..
Lejemålet
Drømmer du om at bo i en indbydende lejlighed tæt på byens mange muligheder? Så er denne nyistandsatte lejlighed på Jernbanevej i Lyngby perfekt for dig. Boligen er en nemlig balanceret kombination af herskabelig og moderne indretning, som tilsammen danner ramme om en eksklusiv hverdag i hjertet af Lyngby.
Lejligheden består af entre, sammenhængende stue og spisestue, badeværelse, soveværelse med indbygningsskabe og et lækkert snedkerkøkken fra Kustomhouse, hvor alle hvidevarer – inklusiv vaskemaskine og tørretumbler – medfølger. Med lyse plankegulve, hvide vægge og store vinduespartier fremstår boligen lys, og rummene er veldisponeret, så du har god plads til at indrette dig. Rundt omkring finder du desuden fine herskabelige detaljer som original stuk og den flotte karnap i stuen.
Til lejligheden er det muligt at leje en fast parkeringsplads i ejendommens gård samt et kælderrum.
Klar til indflytning 15. august eller før.
Ejendommen
Jernbanevej 1A-1B er opført i 1907, og ejendommen står flot med røde mursten og klassiske karnapper ud mod Jernbanevej. Stueetagen benyttes til erhverv, mens de øvrige etager benyttes til bolig. På Jernbanevej 1A-1B får du som lejer glæde af et hyggeligt fælles gårdmiljø, hvor der er plads til leg og afslapning i grønne omgivelser. Gården indeholder desuden en aflukket bunker, der giver gårdmiljøet lidt ekstra charme og historisk touch.
Området
Kongens Lyngby er en attraktiv by med et rigt udbud af butikker. Lige om hjørnet ligger Lyngby Hovedgade med et stort udvalg af butikker, supermarkeder og spisesteder. I gåafstand finder du også Lyngby Storcenter og dets 110 butikker, som ligger lige overfor Lyngby Kulturhus, som byder på biograf og restauranter for enhver smag.
Jernbanevej 1 er kun 500 meter fra Lyngby Station, hvorfra du nemt kommer rundt, og hvis du tager bilen er du hurtigt på motorvejen.
- Forudbetalt leje: 16.450
- Depositum: 49.350
- A/C-forbrug: 600
- Ledig: Straks
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1763658