Snedkerhaven - Arkitektoniske kvalitetslejligheder med enestående beliggenhed

Snedkerhaven, Hvidovre - 2. th.

Husleje
15.500 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Hvidovre
Areal
90 m²
Antal værelser
3
Læn jer væk fra Indre Bys puls og find ro i Hvidovre, en af byens mere charmerende bydele, hvor stille omgivelser kombineres med kort afstand til både naturskønne områder og hverdagens nødvendigheder, som i høj grad omkranser adressen. Snedkerhaven er en ny, lille lukket vej i Hvidovre, der placerer jer centralt og tæt på alt, hvad I skal bruge i tilværelsen. Føtex ligger lige om hjørnet, og Hvidovre Stationscenter med flere supermarkeder og småforretninger nås på blot syv minutters gang fra hoveddøren. Her finder I også Hvidovre Station med flere buslinjer samt S-tog mod blandt andet København, hvilket betyder, at I inklusive gåtur og togtransport kan være på Københavns Hovedbanegård på 20 minutter. Naturen er ligeledes nær: Vigerslevparken ligger blot 150 meter væk og byder på stisystemer til gå- og løbeture samt legepladser og idrætsfaciliteter, og der er desuden kun halvandet kilometer til Damhussøen, hvor stierne byder på kig til sø og eng.

Indenfor møder I en gennemtænkt planløsning med gennemgående materialevalg. Boligerne rummer to skønne værelser, et badeværelse med brusemiljø, vaskemaskine og tørretumbler samt et åbent leverum med et Svane-køkken, hvor hårde hvidevarer fra Siemens, herunder køle-/fryseskab, opvaskemaskine, ovn, emhætte og kogeplade, er installeret. Lejlighederne er indrettet med fokus på både effektivitet og livskvalitet og måler i gennemsnit 85 gode kvadratmeter; hver bolig har privat udgang til en altan eller skær terrasse. De lyse lejligheder henvender sig særligt til den moderne familie, der vægter beliggenhed frem for størrelse, samt til par, der ønsker at bo tæt på byen og i gåafstand til det meste.

Boligerne er placeret i nyopførte ejendomme, som rejser sig i tre blokke, og projektet er arkitekttegnet af Gröning Arkitekter med Modern Urban Minimalisme for øje. Alle lejligheder over grundniveau har private udsigtsaltaner, mens stuelejlighederne råder over store terrasser med god plads til loungemøblerne. Der er endvidere moderne faciliteter såsom elevator i opgangen, cykelparkering og mulighed for leje af parkering.

  • Altan/terasse
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 15.500
  • Depositum: 46.500
  • A/C-forbrug: 975
  • Ledig: 1. oktober 2026
  • Indrykket:
  • Husdyr tilladt
  • Sagsnummer: 1760976