Lejlighederne i Terrassen i Kirkebjerg Søpark spænder fra 2 til 4 værelser og rummer mulighed for, at både singler, familier med børn og seniorer kan finde plads til at leve godt. De moderne og velovervejede boligløsninger sikrer, at hver kvadratmeter udnyttes optimalt. Boligens centrum udgøres af et rummeligt køkken-alrum, som åbner ud mod en privat altan eller terrasse med udsigt mod enten syd eller vest. Desuden er der adgang til bekvem parkering i et af de to parkeringshuse, der findes i området.