Smukt 5-værelses rækkehus
16.100 kr/md
Ubegrænset
Hus/villa
Espergærde
116 m²
5 værelser
Højbjergvej.
Det nye rækkehus, kaldet TriumphHus, er designet af de anerkendte ERIK arkitekter, som også står bag naboejendommen TriumphByen. Begge byggerier trækker på den skandinaviske byggestil og har fokus på at skabe boliger, der matcher moderne familiers behov. Samspillet mellem husene og de omkringliggende grønne områder giver et sammenhængende og rytmisk arkitektonisk udtryk.Ved hovedindgangen er der et praktisk skur til opbevaring af eksempelvis cykler eller barnevogne, ligesom indbyggede skabe i entréen bidrager til en organiseret og ryddelig bolig. Trapperummets ovenlysvindue sørger for naturligt dagslys, der når helt ned til stueetagen, hvor der også findes et gæstetoilet. Boligen er udstyret med strategisk placeret gulvvarme, hvilket sikrer en behagelig temperatur fra første skridt indenfor.
Boligens centrale rum er det store alrum, som giver plads til, at familiemedlemmer kan beskæftige sig med hver deres gøremål, samtidig med at kontakten bevares. I de varme måneder kan terrassedørene åbnes op, så udelivet og naturen bliver en del af hjemmet, og vinteren igennem nyder man det naturskønne kig gennem de høje gulv-til-loft vinduer. Det funktionelle køkken indeholder integrerede hårde hvidevarer samt rigelig bord- og skabsplads. På første sal findes fire soveværelser, hvoraf to har indbyggede skabe. Badeværelset på samme etage er særligt gennemtænkt for at skabe gode rammer om både morgenrutinerne og aftenens afslapning.
Til hver bolig hører brugsret til en parkeringsplads samt en privat forhave og terrasse. Bemærk, at billederne stammer fra en prøvebolig og ikke den specifikke lejlighed. De illustrerer stil og materialevalg, mens plantegningen er den rette vejledning for layoutet. Kontakt udlejningsteamet, hvis boligen er af interesse, eller book en tid til fremvisning.
ERIK arkitekters vision med TriumphHusene har været at skabe hjem, der passer til livets aktuelle krav og tilhører et landskabeligt boligområde funderet i skandinaviske byggetraditioner. Facadernes varierende rødbrune sten, murenes reliefeffekt og udvalgte gavles dekoration med blåregn giver et særligt og tiltalende udtryk.
Området, hvor de nye huse ligger, er i Espergærde, et attraktivt sted med en hyggelig lokal atmosfære og en charmerende bymidte tæt ved skovområder og strand. Her har man nem adgang til alle dagligdagens fornødenheder såsom indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og gymnasium. Med blot en kort afstand til Espergærdes to togstationer og mulighed for at nå motorvejen på to minutter i bil er transporten let. Området byder desuden på et rigt fritidsliv med mange foreninger samt kort afstand til kulturelle tilbud i Helsingør og Humlebæk, den charmerende gårdbutik Krogerup samt det idylliske badehotel i Hornbæk.
- Altan/terasse
- Forudbetalt leje: 16.100
- Depositum: 48.300
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 1. februar 2026
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1713261 (Lejemålsnummer: 20-1709-1231)