2 værelses lejlighed med vestvendt terrasse

Triumphbuen, Espergærde - st. mf.

Husleje
10.200 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Espergærde
Areal
57 m²
Antal værelser
2
Lejligheden rummer to værelser og har en meget stor stue med direkte adgang til en solrig, vestvendt terrasse, hvor der er plads til møbler. De store vinduespartier giver godt lys i hele boligen, og gulvene er udført i flot lamelparket. Opvarmningen sker med gulvvarme. I tilknytning til stuen ligger et moderne, hvidt Invita-køkken uden greb, som har god skabsplads og hårde hvidevarer fra Simens, herunder opvaskemaskine. Soveværelset har faste skabe.

Badeværelset har lyse beige fliser på gulvet og i brusenichen. Rummet er rummeligt og indrettet med en stor brusekabine, vaskemaskine, tørretumbler, opbevaringsplads og væghængt toilet, så pladsen udnyttes optimalt. Der er let adgang til et depotrum, som findes i lejligheden. Det er muligt at ansøge om tilladelse til husdyr i alle vores lejemål.

Boligen ligger i Espergærde tæt på gode indkøbsmuligheder i Espergærde Centeret og biblioteket. Espergærde Station ligger også i gåafstand fra Triumpbyen. Områdets natur byder blandt andet på Egebæksvang Skov, der er oplagt til gå- eller løbeture. Fra skoven krydser man Strandvejen og kommer til kajen ved Espergærde Havn, hvor der er to restauranter samt et meget populært fiskehus og en iskiosk.

  • Parkering
  • Elevator
  • Forudbetalt leje: 10.200
  • Depositum: 30.600
  • A/C-forbrug: 800
  • Ledig: 1. februar 2027
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1700005 (Lejemålsnummer: 20-1709-1038)