God desponineret lejlighed med åbent køkken
17.700 kr/md
Ubegrænset
Lejlighed
København Ø
78 m²
3 værelser
Marskensgade, etage: 1. 1..
Lejligheden er udført med lyse, tidløse materialer og præges af et generøst lysindfald. Gulvene består af robuste parketplanker, mens vægge, lofter og paneler er malet hvide, hvilket giver en lys og indbydende atmosfære. Den store stue åbner op mod et praktisk køkken, som indeholder rigelig skabsplads samt komfur, køle- og fryseskab, emhætte og opvaskemaskine. Badeværelset er udstyret med en separat bruseniche og en vaskesøjle. Soveværelset rummer skabe med plads til opbevaring, og lejligheden inkluderer desuden et depotrum på 3-4 kvadratmeter placeret i kælderen. Det er muligt at ansøge om tilladelse til at holde husdyr i alle vores lejemål.Bemærk, at billederne ikke viser den præcise lejlighed, men forestiller en bolig med samme planløsning og i tilsvarende stand. Der kan forekomme mindre forskelle i placering af vinduer, altaner og radiatorer mellem boliger af samme type. Udsigten kan desuden variere, da eksempelfotos kan være taget fra etagen over eller under den aktuelle lejlighed. Af den grund er det et krav, at man deltager i en fremvisning, før lejekontrakten kan underskrives, således at man får klarhed over, hvad man får. Interesserede opfordres til at kontakte udlejningsteamet eller booke en fremvisning direkte på lejemålet.
Ejendommen er beliggende på Østerfælled Torv, som er et af de mest charmerende og centralt placerede områder på Østerbro. Bygningen blev opført i 1994 og har siden gennemgået løbende renoveringer. Området, hvor ejendommen står, var tidligere hjemsted for Østerfælled Kaserne, og flere af de gamle kasernebygninger står stadig tilbage. Den pågældende ejendom er arkitektonisk og geometrisk designet til at harmonere med disse historiske bygninger. Beliggenheden mellem Fælledparken og Østerbrogade skaber et unikt, fredeligt miljø, hvor lejlighedernes tilbagetrukne placering bag Gunnar Nu Hansens Plads tilbyder en rolig oase midt i det livlige kvarter. De små omkringliggende gader og afsluttede gårdmiljøer giver sikre rammer, hvor børn nemt kan finde legekammerater, og voksne kan nyde en stille stund i solskinnet. Fire hyggelige gårdanlæg med legepladser, cykelparkering i terrænet og adgang til fælles grillplads er med til at skabe et fællesskab. Ejendommen er desuden forsynet med elevator, dørtelefon og affaldsskakt.
Beliggenheden lige op til Fælledparken giver direkte adgang til Københavns største og blandt byens mest populære parker. Her kan man dyrke mange aktiviteter såsom fodbold, løb på de mange stier, hundeluftning i den nye hundegård, leg på den tårnformede legeplads eller træning i trafiklegpladsen. Man kan også spille skak ved de udendørs borde, bruge den nybyggede skatepark eller blot nyde afslapning i blomsterhaven ved søen eller på et af græsarealerne. Fælledparken byder således på en bred vifte af muligheder for både bevægelse og ro. På den modsatte side af ejendommen ligger Østerfælled Torv med caféer, restauranter samt forskellige butikker og indkøbsmuligheder. Derudover er der kort afstand til blandt andet svømmehallen Øbrohal, biografen Park Bio samt atletik- og motionsklubben Sparta. Institutionen Østerfælled Børnehus findes på selve ejendommen, og i nærheden ligger både Randersgades Skole og Niels Steensens Gymnasium, som er let tilgængelige på cykel. Transportmulighederne i området omfatter busser fra Østerbrogade, S-tog fra Nordhavn og Østerport station samt Metroen med kort gåafstand til Vibenshus Runddel station.
Energimærke:
- Elevator
- Forudbetalt leje: 17.700
- Depositum: 53.100
- A/C-forbrug: Kontakt udlejer
- Ledig: 15. marts 2026
- Indrykket:
- Muligvis tilladt - spørg udlejer
- Sagsnummer: 1553739 (Lejemålsnummer: 20-9735-1152)