Lejlighed på Fyensgade i Aalborg

Fyensgade, Aalborg - 3. th.

Husleje
7.495 kr/md
Lejeperiode
Ubegrænset
Boligtype
Lejlighed
Område
Aalborg
Areal
78 m²
Antal værelser
3
  • Digital fremvisning tilbydes. Udlejer har mulighed for at fremvise lejemålet digitalt via eksempelvis videoopkald efter aftale.
Med 78 m² rummer denne lejlighed en gennemført og funktionel planløsning, der sikrer rigeligt lysindfald samt to altaner, som begge giver fine rammer for at opholde sig udendørs hele dagen. Lejlighedens brede dobbeltstue fungerer som hjemmets centrale areal med plads til både siddegruppe og spisebord. Fra stuen er der udgang til en mindre altan mod nord, hvorfra man kan nyde udsigten over Aalborgs bybillede og tage. I den modsatte ende af boligen findes soveværelset, der åbner op mod en større sydvendt altan - et solrigt udeareal, der udgør en perfekt forlængelse af det indendørs opholdsrum. Soveværelset er desuden indrettet med integrerede garderobeskabe fra HTH, som tilbyder god opbevaringsplads.

Køkkenets indretning er praktisk med både opvaskemaskine og kombineret køle-/fryseskab. Den dobbelte stue giver mulighed for at opdele rummet, således man kan oprette et ekstra værelse, kontor, gæsteværelse, hobbyrum eller andet skræddersyet efter behov. Badeværelset er lyst og indeholder en separat bruseniche.

Denne bolig er beliggende i det attraktive Øgadekvarter, der byder på en harmonisk balance mellem byens puls, grønne arealer og et roligt miljø. Herfra har man nem adgang til dagligvarebutikker, caféer, shoppingmuligheder og offentlig transport, samtidig med at Aalborgs mange faciliteter ligger lige for. Området ligger tæt på både Karolinelund og Østre Anlæg, som begge er oplagte til gå- eller løbeture samt udendørs rekreation i hverdagen. For bilejere er beliggenheden yderst bekvem med gode parkeringsforhold i nærheden og let adgang til motorvejen.

(Sags nr.: 110-12-8)

  • Forudbetalt leje: 0
  • Depositum: 22.485
  • A/C-forbrug: 900
  • Ledig: 1. januar 2027
  • Indrykket:
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1416680