Vi bruger cookies på Lejebolig for bl.a. at kunne give dig den bedste søgeoplevelse.
Du kan læse mere om vores cookie-regler her.

Bo få km. væk fra Indre By og spar 5.066 kroner

Det er ikke kun på den korte bane, at der er økonomisk gevinst for de studerende ved at bo lidt uden for centrum af København og Aarhus. Det har også stor betydning efter endt uddannelse, påpeger ekspert.

Hvis adressen hedder København K eller Aarhus C, skal de studerende grave meget dybt i lommerne for at have råd til at bo i en lejelejlighed i centrum.

Men hvis man som studerende er villig til at bo blot få kilometer uden for centrum af de to største universitetsbyer, kan der være flere tusinde kroner at spare i månedlig husleje. Det vise en opgørelse fra Lejebolig.dk over huslejepriser for hele 2014.

Her er der set på det samlede gennemsnit i husleje for en to-værelses lejlighed for de københavnske bydele K, V, Ø S, N, NV og SV samt bydelene Aarhus C, N og V og sammenlignet med områder ikke langt fra centrum.

-I Brønshøj og Vanløse, der kun ligger lidt over seks kilometer væk fra Indre By, eller hvad der svare til en cykeltur på 20-30 minutter, kan man i gennemsnit spare henholdsvis 5.066 og 4.746 kroner i månedlig husleje for en to-værelses lejlighed, siger direktør for Lejebolig.dk Michael Eggert.

-Og hvis man i Aarhus bytter centrum ude med en afstand på lige under fire kilometer og i stedet bor i Risskov, er der en besparelse på 2.769 kroner i månedlighusleje for en to-værelses. Mens man for knapt syv kilometer kan veksle til en besparelse på 3.512 i Brabrand, fortæller han.

Tænk fremadrettet

Ifølge boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, er det ikke kun i studietiden at det rent økonomisk gavner de unge at bo billige lige uden for byen, det kan også have stor betydning, når uddannelsen er færdig.

-Det er vigtigt, at det unge tænker fremadrettet i forhold til boligfinansiering i fremtiden. Jo større huslejen er i løbet af studietiden, jo større risiko er der også for, at man komme ud på den anden side med en stor gæld. Hvilket kan have stor indflydelse på, hvad man kan låne, hvis man vil købe en bolig, siger Lise Nytoft Bergmann.

-Det er derfor værd at overveje, om man i de år studiet tager ikke godt kan bo lidt uden for byen for så efterfølgende at have bedre økonomiske muligheder for at bo centralt og lækkert. I nogle tilfælde kan en dyr husleje også betyde, at man må arbejde mere for at have råd, hvilket kan koste ekstra studietid og dermed også endnu flere penge på sigt, siger hun.

Hos Lejebolig.dk opfodrer man også de kommende studerende til at søge uden for centrum.

-Vi anbefaler, at man søger bredt uden for centrum af de store universitetsbyer, for udover en væsentlig huslejebesparelse kan der også være færre om buddet og dermed flere lejligheder at vælge imellem, siger Michael Eggert.

For ydereligere kontakt og information:

Direktør for Lejebolig.dk Michael Eggert 27112750 michael@bolig.dk
Oplever du fejl på sitet?