149 m² villa | Hillerød

16.000 kr/md
1 år og mere
Hus/villa
Hillerød
149
7 værelser
Kontakt udlejer
Køb PlusPakken fra 28 kr.
Køb PlusPakke fra 28 kr. og få adgang til alt
  • Adgang til alle boliger
  • Boligsøgerannonce
  • Besked først om nye boliger
  • Adgang til kundefordele

Hus/villa, Højager, 3400 Hillerød.

Denne unikke gule murstens ejendom med sjæl og atmosfære har gennem arkitekten, som tegnede huset, virkelig fået et fantastisk unikt særpræg, hvor den kuperede grund og huset komplementerer hinanden til fulde. Til huset er der brugt over 100.000 mursten, de indvendige døre er massive og håndlavede af snedker og huset rummer 2 stuer, 5 værelser samt 2 badeværelser. Både hus og have er stort set vedligeholdelses fri.

Denne pragtfulde og meget velholdte villa fra 1979 er opført i mursten, som fremstår med en flot kontrast til det flotte sorte tag fra 2011. Der er dobbelt garage og overdækket cykelparkering. Herudover er der en præsentabel forhave samt en aflukket og dejlig baghave med rigtig god plads til både børn og voksne samt en dejlig terrasse i forbindelse med huset. Der er ovenlysvinduer, som giver et helt fantastisk lys indfald.

Fra forhaven bliver du budt velkommen til ejendommen, og fra hoveddøren kommer du ind i fordelings entréen med gulvvarme, hvorfra der er adgang til dejligt brusebadeværelse også med gulvvarme, stort værelse med hems samt
husets alrum. Alrummet er huset omdrejningspunkt - her er åbent, lyst og dejligt. Alrummet er i åben forbindelse
med køkkenet som er et massivt snedkerkøkken også med gulvvarme til de lidt koldere vintermorgener. Via 4
trappetrin er der nedgang til stuen med brændeovn og skøn udsigt til skoven samt adgang til et godt værelse og udgang til terrassen i haven. Ejendommen byder endvidere på stort værelse med rigtig god hems, 2 gode værelser, stort bryggers/fyrrum/vaskerum, som også har en stor hems (oplagt til opbevaring) samt udgang til forhaven. Fra husets andet dejlige badeværelse, der har brus, koldvandskar og gulvvarme, er der adgang til en dejlig sauna med skovudsigt.

Den kuperede have er super skøn med en dejlig udsigt til skoven, der ligger blot 50 m fra ejendommen. På terrassen er der god plads til at være sammen med venner og familie eller nyde alene med en bog eller avisen.

Fra denne ejendom er der ikke langt til Hillerød centrum, som rummer uanede muligheder for både kultur, shopping og spisesteder. Herudover er der heller ikke langt til blandt andet Hillerød svømmehal, indkøb og offentlig transport. Skole samt daginstitution ligger med kort afstand til ejendommen.

Huset er opvarmet med fjernvarme.

  • Garage/Carport
  • Forudbetalt leje: Kontakt udlejer
  • Depositum: 48.000
  • A/C-forbrug: 2.700
  • Ledig: Straks
  • Indrykket: 17. april 2019
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1514371
Vil du have besked om nye boliger?

Brugere der har set denne bolig, har også set disse: