Denne boliger er desværre udlejet

12 værelses hus/villa på 348 m2

Rent 26.000 kr/md
Rental Period 1 år og mere
Type Hus/villa
Location Odense M
Area 348
Rooms 12 værelser

Hus/villa, Langelinie, 5230 Odense M.

Beliggende på Odenses absolut bedste adresse, omgivet af pragtfuldt lukket haveanlæg, med flot gammel beplantning. Få minutters gang til Odense Å, Skovsøen og Hunderupskoven.

Herskabelig villa opført i 1934 med 348 m2 boligareal af arkitekt Knud Brücker i 2 etager med fuld kælder og delvis udnyttet tagetage. Ejendommen fremstår med pudsede hvidmalede facader og rødt afvalmet vingetegltag. Der er dobbelt garage og redskabsrum i forbindelse hermed.

Villaen indeholder i stueplan: Præsentabelt udgangsparti med vindfang, stor imponerende sittinghall med fuld højde til 1. sals loft, som har massive egetræsbjælker. Flot egetræstrappe med repos på 1. sal og skøn murstenspejs. Der er gennemgående kirkelignende vinduer på hver side af pejsen, og ligesom i de øvrige stuepartier er der flotte rustikke egetræsgulve.

Opholdsstue på ca. 40 m2 med udgang til terrasse og flot pejs, helt fantastisk charmerende spisestue på ca. 35 m2 med stort karnapparti til haven, hvortil der også er udgang, stuen er endvidere udstyret med 2 indbyggede nicher og flot bemalet dør til anretterværelse.

Stueetagen indeholder endvidere stort spisekøkken med Uniform elementer i hvidt/bøg og med hvidevarer i bl.a. Gaggenau og Miele. Anretterværelse mellem køkken og spisestue med skabe, vask, skabsfryser samt nedgang til kælder.

Bagindgang med gæstetoilet. I forbindelse med bagindgangen er der lukket gård og udvendig nedgang til kælder.

1. salen indeholder: Separat toilet, badeværelse med håndvask indbygget i skabsarrangement, spa-kar og bruseniche. Stort forældresoveværelse med skabsrum og udgang til altan. 3 pæne værelser med altan mod syd, gæsteværelse samt mindre værelse med håndvask. Alle værelser har skabe. Endvidere opgang til loftsetagen/ 2. sal, som er delvis udnyttet med tidligere pigeværelse med 2 alkover og håndvask. Herfra udgang til stor altan. Desuden 2 loftsrum.

Kælderen på 188 m2 indeholder: Toilet med bruseniche, tidligere gæsteværelse, vaskerum, tørrerum, vinkælder og tidligere pigeværelse. Desuden intakt installation med sommer- og vinterfyr til olie og fast brændsel, hvis fjernvarmeforsyningen skulle blive afbrudt.

Ejendommen kan lejes for en tidsbegrænset periode på 2 år.

  • Forudbetalt leje: 78.000
  • Depositum: 78.000
  • A/C-forbrug: Kontakt udlejer
  • Ledig: Straks
  • Indrykket: 26. august 2015
  • Muligvis tilladt - spørg udlejer
  • Sagsnummer: 1326474