Vi bruger cookies på Lejebolig for bl.a. at kunne give dig den bedste søgeoplevelse.
Du kan læse mere om vores cookie-regler her.
Hus/villa, Clara Pontoppidans Vej, 2500 Valby. Perfekt til børnefamilier der gerne vil bo tæt på byen. Attraktivt område og billig drift (varme etc.)

Pladsen i rækkehuset er udnyttet rigtigt godt. Stueetagen indeholder en mindre men funktionel entre, med plads til overtøj, sko og lidt opbevaring. Herfra er der adgang til gæstebadeværelse med brus og vaskesøjle, samt spisekøkken med tilhørende stue. Fra køkkenet er der udgang til terrassen, som fungerer som ekstra stue på de gode sommerdage. Køkkenet har endvidere opvaskemaskine.

De to sidste etager når man via den interne trappe. Førstesalen byder på to reelle værelser, som vi har valgt at bruge til påklædningsværelse og soveværelse. Sidstnævnte har både fransk altan samt en skabsvæg til tøj og sengelinnede. På denne etage ligger endnu et badeværelse med bad og god plads.

Andensalen indeholder en stor stue, med mere end dobbelt loftshøjde. Løftshøjden og de kæmpestore vinduer giver en masse lys og en fri fornemmelse. Op til stuen ligger endnu et værelse, med samme imponerende loftshøjde, som kan bruges til enten soveværelse eller kontor.

Der er to udhuse/skure på grunden til eget brug for cykler, opbevaring mm. Til grundejerforeningen hører desuden fællesrum som kan lejes til fester mm. Der er gode legepladser og i det hele taget er der et godt og trygt område for såvel unge som ældre.

OBS. Ser man på plantegningen, fremgår der på billedet et væg som er taget ned. Det drejer sig om væggen på det øverste plan, til højre for trappen.
Oplever du fejl på sitet?