Sådan validerer vi annoncer på Lejebolig.dk

Alle annoncer, der indrykkes på Lejebolig.dk, valideres manuelt af vores kyndige medarbejdere, ligesom vi har en lang række systemtjek, der sørger for, at kun reelle annoncer kommer igennem nåleøjet. Lejebolig.dk har nultolerance overfor falske annoncer.

Retningslinier for validering af annoncer på Lejebolig.dk:

  • Alle ny-indrykkede udlejningsannoncer på Lejebolig.dk gennemses og valideres manuelt af en medarbejder, før de vises for brugere på sitet. Forsøg på misbrug eller indtastning af falske annoncer medfører, at annoncen afvises samt at udlejer blokeres fra at bruge Lejebolig.dk
  • I forbindelse med oprettelse som udlejer og/eller indrykning af udlejningsannonce på Lejebolig.dk foretages der et automatisk tjek af, at udlejers navn, adresse, e-mail og telefonnummer samt indtastede lejemåls fulde adresse er udfyldt. Er disse informationer ikke udfyldt kan lejemålet ikke oprettes på Lejebolig.dk.
  • Data indtastet på Lejebolig.dk gemmes i 2 år fra oprettelsdatoen, herunder annoncørens fulde navn, adresse, email og telefonnummer samt indrykkede lejemål. Derudover gemmes visse tekniske informationer om brugeren, herunder IP-adresse(r)
  • Der foretages stikprøvekontrol af minimum 2 tilfældigt udvalgte udlejningsannoncer pr. almindelig hverdag. Det markeres i Lejebolig.dks database, hvilke annoncer, der er foretaget stikprøve af samt datoen for stikprøvens udførelse, så stikprøvekontrollen kan dokumenteres på et senere tidspunkt
  • Der foretages automatisk tjek af kvadratmeter-prisen på alle indrykkede udlejningsannoncer beliggende i København. Såfremt et lejemåls kvadratmeter-pris ligger under en bestemt beløbsgrænse, markerer Lejebolig.dk's valideringssystem dette på den konkrete udlejningsannonce, således at vores medarbejdere bliver gjort opmærksom på dette i forbindelse med den manuelle validering af annoncen.

Udover ovenstående har vi en række løbende sikkerhedstjek på annoncer og annonceaktivitet, så forsøg på misbrug af Lejebolig.dk som annoncemedie stoppes straks.

Er du alligevel stødt på en mistænkelig annonce, du gerne vil have os til at tjekke, bedes du sende linket til annoncen til kundeservice, så vi kan undersøge annoncen og annoncøren.

Spørgsmål til valideringen kan ligeledes rettes til kundeservice

Vi er medlem af FDIM's mærkningsordning for lejeboligsider på Internettet:



Oplever du fejl på sitet?